Presse

Kort om Danske Designere


Danske Designeres manifest, udgivet januar 2010 Designs rolle i det 21. århundrede

Kontakt
Direktør Dorrit Bøilerehauge, db@danishdesigners.com
Designkoordinator Tania Christensen, tc@danishdesigners.com

Danske Designere repræsenterer mere end 1000 professionelle designere inden for områder som industriel design/produktdesign, indretning og kommunikationsdesign.

Foreningen har siden 1995 været det eneste talerør for designerhvervet, efter at de to foreninger MMI (møbel- og indretningsarkitekter) og IDD (industrielle og grafiske designere) fusionerede til en forening. Som sådan har Danske Designere været på forkant af udviklingen internationalt, hvor der i de fleste lande stadig findes foreninger med fokus på en enkelt designdisciplin. Også internationalt findes der tre organisationer, Icsid (industrielle designere), IFI (indretningsdesignere) og Icograda (grafiske designere) med hvert deres faglige udgangspunkt, omend der gøres bestræbelser for at samle kræfterne i én mulitidisciplinær verdensorganisation for designere og andre professioner med design som omdrejningspunkt.

Danske Designere ønsker at udnytte positionen som talerør for en af landets hurtigst voksende erhverv til at sætte fokus på designs potentiale som løsningsmodel - både i kommercielle og ikke-kommercielle sammenhænge. Vi tror at design - i ordets bredeste betydning - kan bidrage til at forbedre de forhold, mennesker lever under, både her- hjemme og i mindre privilegerede dele af verden.

Samtidig vil vi være et fagligt og professionelt samlingspunkt for dem, der repræsenterer designkompetencen i Danmark, som designer, underviser eller forsker, designkøber eller formidler af design som kulturelt udtryk, konkurrenceparameter eller forandringsværktøj.

I kraft af vores medlemmer repræsenterer Danske Designere den decideret mest omfattende og mest nuancerede kilde til information om design - hvad enten udgangspunktet er erhvervspolitisk, kulturpolitisk, uddannelsespolitisk eller behov for viden om hvor dele af, eller designkompetencen som sådan bevæger sig hen herhjemme eller internationalt.

Danske Designere har et omfattende internationalt og skandinavisk samarbejde i netværk, som vi gerne formidler kontakt til.

Til sidens top